DET MANGFOLDIGE FÆLLESSKAB

Chandini

Jeg udvikler min keramik på Møn i mit studie på sukkerfabrikken i Stege. Her laver jeg også workshops i mine lokaler som opmuntrer folk til at udfolde deres kreativitet. 

 

Arbejdet med ler får mig til at stoppe op, det hjælper mig med at være tilstede i nuet og reflektere. Det er ikke kun en levevej, men det giver mig en følelse af at høre til.

Og hvor er det en dejlig ting at kunne lave produkter med mine hænder, som mennesker nyder at bruge i deres hverdag.  

IMG_1056_edited.jpg
 
IMG_1595_edited.jpg

Nanna Vestersager

Jeg er grafiker og har startet det kunstneriske/grafiske univers Nanna Vest. Universet er bygget op omkring passionen for print design. Det at skabe elementer som kan indgå og udsmykke folks hjem, skabe glæde eller indbyde til refleksion, driver værket og lysten til at kreere.

 

Mine værker har det tilfælles at de alle er startet analog, med en håndtegning, eller en linoleums udskæring. Det digitale aspekt har givet min kunst mulighed for nye dimensioner.

IMG_6509_edited.jpg
IMG_6820_edited_edited_edited.jpg

Katrine Mira Damm

Jeg er en frisk ung pige på 22 år. Lige siden jeg blev født har jeg altid nydt at sidde med en blyant eller pensel i hånden og enten tegne efter imagination eller noget jeg kunne se.

Det har altid faldet mig naturligt og for sjov kopierede jeg altid andres håndskrift som barn, hvilket virkelig fik trænet mine evner i calligraphy. Jeg nyder at lære nye teknikker og forsøger altid at udvide min kreative verden.

Jeg finder inspiration i naturen men også i de simple ting derhjemme eller ved at observere menner og generelt bare verdenen. Min hjerne er meget kreativt indrettet og kan se på noget vi ville opfatte som normalt og viderebygge på det derfra.

 

Ud over det bruger jeg rigtig meget tid på dans, musik og kaffe. Jeg er barista og bruger derfor meget  tid på kaffe, så det er hvad mange af mine værker bliver inspireret af. Jeg håber I vil kunne lide mine designs!

IMG_3594_edited.jpg

Line Vibel Villumsen

Jeg bor i København med min lille familie. Mit kreative space er mit lille åndehul i vores hjemmepasserverden. Når jeg maler, slapper jeg af og finder ind i et rum, hvor tiden går i stå og jeg ikke har andet for øje end at lade penslerne glide over papiret og skabe fine billeder, der kan pryde hjemmet.

120771807_373107237376653_57900604601724

Kathrine Jensen

Macramé er mit fristed. Fra min første rulle reb kom hjem, har jeg elsket at lave macramé. Så snart jeg får reb mellem fingrene, glemmer min hjerne alt andet. Det giver mig en ro, jeg ikke kan finde andre steder.

 

Som kunstner, går jeg meget op i at alle mine værker er unikke, og jeg elsker at arbejde med forskellige mønstre, rebtyper og farver.

IMG_7431_edited_edited.jpg

Christina Thamm

Jeg er selvlært kunstner, med base i en lille by på Vestfyn ved navn Assens.

 

Mine første malerier kom til livs i sensommeren 2019. Efter at have kæmpet i lang tid med angst, depression og selvmordstanker samt forsøg. Jeg have kæmpet med mit mentale helbred længe, efter at have dedikeret mig 200 % til aktivisme som dyre- og miljøforkæmper.

 

Jeg fandt pludselig ud af at kunsten, specielt fluid art og acrylic pouring, var en fantastisk hjælp for mig når jeg havde det svært i perioder. Skønheden bag farverne og processen har hjulpet mig til at finde min balance og mig selv igen.

 

Det var dog først i foråret 2020, at tingene for alvor begyndte at udvikle sig og jeg besluttede mig for at dedikere mig fuldt ud til min kunst.

IMG_5860_edited.jpg

Cecilie Lund

Jeg er 28 år og bor i Allerød nord for København. 

Kunsten har altid været en stor del af mit liv, og jeg bliver ofte draget af nogle lidt specille og skæve eksistenser, og derfor er det altid særligt portrætter, der har fanget min interesse. 

I mine værker er jeg også inspireret af nogle diskurser i samfundet, som jeg på pragmatisk vis fortolker og udfolder på min egen måde. Andre gange arbejde jeg med, hvad der sker i den menneskelige hjerne, og hvordan vi eksempelvis bearbejder sorg, glæde eller ængstelighed.

Alle mine smykker er sirligt håndlavet og designet, og derfor er hvert et smykke også et unika, som du kan beholde resten af livet. 

IMG_9565_edited.jpg

Amalie Veber

Jeg står bag tilia&me, hvor jeg skaber minimalistiske og drømmende fotokunst. Med en baggrund som psykolog er jeg særligt optaget af, hvordan vi påvirkes af vores omgivelser, ikke mindst af naturen omkring os, og hvordan det kan påvirke vores stressniveau, opmærksomhed og velvære. Det er med afsæt i denne viden, at jeg inspireres til at skabe min kunst, hvor jeg ønsker at formidle de følelser naturen vækker i os - ro, fokus og balance. Som en mental pause i en travl hverdag, hvor vi blot nyder udsigten. 

IMG_1639_edited.jpg

Kristine Carlsvig

Jeg kom i gang med oliemalingen, da jeg var ca. 15 år. På daværende tidspunkt døjede jeg med mareridt, og da jeg var tilpas træt af at ligge og kigge ind i væggen om natten, begyndte jeg at bruge tiden på at male.

Kunsten blev for mig en tryghed og ro, et sted hvor jeg kunne slå tankerne lidt fra.

 

Min inspiration kommer fra verden, som den nu er, foranderlig og hele tiden i forandring. Typisk er det i musik, film og fotografier at jeg finder mine ideer.

IMG_6919_edited_edited.jpg
Kris_Another%20Jewel-09_edited.jpg

Sara Kristine Skibsted

Jeg har længe vidst at jeg gerne ville lave noget kreativt, men fandt ikke min retning før sent. Jeg boede og levede et travlt liv i London i 4 år og pludselig en dag var der noget indeni mig, som gerne ville ud. 

Jeg er delvist selvlært og har lært og praktiseret smykke design i en god del år, men aldrig på fuldtid. Jeg er meget inspireret af minimalisme og arkitektur, som kan ses i store dele af mine designs. 

Her i 2020 skabte jeg en ny kollektion, som jeg kalder Shapes. Den fejrer os kvinders forskelligheder. Denne kollektion er også et personligt projekt og hvert enkelt Shape er unik ligesom vi, som mennekser er. 

Desuden bruger jeg meget energi på at min lille virksomhed er bæredygtig. Udover indpakning og valg af materiale prøver jeg altid at tænke i at genanvende de restmatrialer jeg har ind i nye designs, dette er blevet til kollektionen Zero Waste. 

Minimalistic sustainable unisex ring. si
Line%2520Engel_edited_edited.jpg

Line Engel Poulsen

Smykkebrandet Line Engel er opstået ud fra en evig trang til at kreere, skabe og fordybe mig. 

Når jeg leger med perler, farver, mønstre og design, arbejder mine hænder af sig selv, og jeg glemmer tid og sted.

Med mine smykker ønsker jeg at give dig et unikt design, som får dig til at føle dig som lige præcis den særlige kvinde, du er.

Sk%C3%A6rmbillede%202020-11-30%20kl.%201

Jeppe Konstantin

PLADASK STUDIO er en sammensmeltning af figurative tegninger og filosofi i lommeformat.

Min tegnestil bærer præg af de skæve og fantasifulde tegnefilm jeg så som lille. Heraf kommer det figurative og minimalistiske i mine plakater. Men jeg forsøger altid at give mine tegninger en vis ømhed og sårbarhed.

Søren kierkegaard og Michael Strunge har også en indvirkning på mine tegninger. Filosofiske og eksistentielle bagtanker, kan man altid finde, i mine plakater, hvis man kigger dybt nok.

Karsten_edited.jpg

Karsten Bielefeldt Thørring

Jeg har haft et kreativt spor i mit liv siden jeg var barn. Tilbage omkring 2015 begyndte jeg at interessere mig mere og mere for trykkerikunsten. I 2019 besluttede jeg mig for selv at gå mere struktureret igang, og lave noget, der også kan pryde andres vægge. 

 

Grunden til, jeg elsker særligt linoleumstrykket, er, at det som medie er begrænset. Du kan ikke indfange alle detaljer af motivet i et linoleumstryk. Den vinkling af verden sætter altid gang i min fantasi - både ift. hvad jeg kan se og særligt det jeg ikke kan se

IMGP1173%20ny_edited.jpg
 

Hvem står bag,

og holder det hele sammen

HVAD ER CREATIVE BIRDS

Hvad er CREATIVE BIRDS egentlig? Jo, det skal jeg fortælle dig. 

I det her kunstnerfællesskab er hele idéen, humlen og kernen, at vi sammen støtter hinanden. At vi alle bidrager til kendskabet omkring CREATIVE BIRDS, samt at der kan opstå sparring imellem kunstnerne. Det er et fællesskab, som tager udgangspunkt i, hvad KUNSTNERNE vil og hvad deres intention med samarbejdet er. 

 

Det er altså en platform på Instagram samt denne hjemmeside med webshop, som bliver styret af Helle, men hvor alle kunstnere bidrager med indhold og produkter. Mange byder ind og én samler enderne og får det hele til at spille i smuk harmoni. 

Og nu tænker du så måske, kan alle være med? Og det er meget tæt på et helt enkelt JA. Du skal blot bidrage med mindst to forskellige produkter som går lidt i tråd med resten af shoppen, være indehaver af en instagramkonto samt være villig til at bidrage på samme vilkår som de andre kunstnere. Det er et begrænset fællesskab, som strækker sig til 20 kunstnere. Dette for at gøre det mere værdiskabende for kunstnerne.

 

Så lyder det som noget for dig, så skriv endelig til mig, og vi kan tage en helt uforpligtende snak om et kommende samarbejde.  

KREATIVT FÆLLESSKAB

I bund og grund har jeg skabt det fællesskab, jeg selv manglede engang.

Det er bare først nu, at jeg sådan er ægte klar. 

Tilbage i 2016 startede eventyret i København, nærmere Sankt Hans Torv på Nørrebro. Sprudlende og med et kæmpe ønske om at leve af min kunst ville jeg tage alle med storm. Dette var bare svære, end jeg havde troet.

Med årene er jeg blevet klogere på mig selv og hvad jeg gerne vil. Sådan ægte vil med livet. Og jeg skal ikke leve af min kunst.

Jeg skal derimod leve af at skabe rum og samle kreative mennesker i et fællesskab.

HVEM ER HELLE

Helt kort, så hedder jeg Helle Bilgrav, født i 92 og bor på landet 25 km fra Kolding. Her bor jeg sammen med min kæreste Kristian, vores datter Karla samt lillebror som kom til i marts 2021. Nåh ja, og så har vi også vores hund Ruth. Jeg går hjemme på barsel og har også vores datter hjemme, imens jeg ved siden af iværksætterlivet tager en online bachelor. Denne er dog en anelse på hold mens jeg holder barsel. Livet går stærkt og jeg prøver at følge med og gribe alle boldene jeg kaster i luften. Se mig gribe dem alle. 

IMG_3537-kopi.heic
IMG_3537-kopi.heic
IMG_3537-kopi.heic
IMG_3537-kopi.heic
IMG_3537-kopi.heic
IMG_3537-kopi.heic

TAK FORDI I FØLGER MED

Jeg håber meget, I vil kigge forbi CREATIVE BIRDS shoppen og endelig komme med ris og ros hen af vejen. Alt hvad jeg gør er learning by doing, og jeg gør mit aller bedste.